Søndag den 5. juli.
Tidligt op og af sted til fods mod lufthavnen. Vi får hurtigt afleveret bagagen - ca. 15 kg i hver kuffert, så det er jo pænt på den inden for de tilladte vægtgrænser. Alt går planmæssigt, selvom jeg, som næsten altid, får bip-systemet i sikkerhedskontrollen til at slå ud. Igen er det mine smykker samt det metal, der er på vandrestøvlerne.
Vel inde i "paradis" skal der handles en smule. Jeg skal have lidt lugtevand og noget creme. Da der også skal gaver med hjem, er vi på forkant og køber bodyshampoo til familiens to piger. Pilgrimbutikken får også et besøg, det er der blevet tradition for, inden vi får et mægtig stort krus kaffe og en dejlig kanelsnegl.

8.15 afgår SAS-maskinen med Zürich som mål, helt ude fra D4 - en af de alleryderste gates. Ja, flyveturen er der ikke meget at berette om udover, at den er behagelig kort - knapt halvanden time. Ankommet til Zürich får vi planmæssigt vores kufferter og begiver os mod mødestedet - hvad mon det er for nogle mennesker, vi skal tilbringe den næste gode uges tid med? Der er ved at være samling på feltet. De fleste af vores medrejsende er erfarne vandrerejsende, og det er modne mennesker, som os selv. Rejselederen, Renata, er en lille, spændstig og helt kortklippet hvidhåret dame. Det tager lidt tid i lufthavnen, én af vores rejsefæller har ikke fået sin kuffert og skal først have håndteret nogle formaliteter med SAS på stedet. Træls for hende, men der går jo heldigvis mange fly mellem Kastrup og Zürich.

Der venter os en fem timers bustur med indlagt frokostpause. Uden for lufthavnen holder en stor, flot, gul postbus og venter. Vi er 14 i alt med bussen, så der er god plads.

Schweiz har eksisteret som en løs konføderation siden det 13. århundrede. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten som et edsforbund den 1. august 1291 på en eng i Rütli, og siden det 19. århundrede blev datoen 1. august fastlagt som den schweiziske nationaldag, hvor man brænder bål rundt om i landet. Legenden blev for alvor udbredt i schweizernes bevidsthed, da Friedrich Schiller i 1804 offentliggjorde teaterstykket "Wilhelm Tell". I sin nuværende form er Schweiz en føderal forbundsstat dannet med forfatningen af 1848. Siden 1979 består den af 26 kantoner. Befolkningstallet i Schweiz er på 7,5 mio., hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller konfessionelt en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; 41 procent af schweizerne er romerskkatolske, og 40 procent er protestanter. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden Wienerkongressen i 1815 anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af EFTA, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen og FN. Schweiz er et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Hovedstaden er Bern, mens den største by er Zürich. Flere internationale organisationer har hovedsæde i Schweiz, f.eks. det Internationale Røde Kors og den Olympiske Komité, ligesom FN har sæde i Geneve.


Poschiavo ses i det nederste højre hjørne

"Vores" kanton, Graubünden, er den østligst beliggende og største af alle kantoner. Som den eneste kanton i landet har den hele tre sprog - tysk, ræto-romansk og italiensk., hvoraf tysk er det langt største. Ræto-romansk er et interessant gammelt sprog, der er nært beslægtet med latin. Det officielle sprog i Poschiavodalen er italiensk.
Det første lange stykke vej er motorvej - lidt kedeligt, måske, men vejret er dejligt. Varmt er det udenfor, men bussen er heldigvis airconditioneret. Bortset fra en times holden i kø på grund af vejarbejde og et lille uheld sker der ikke så meget, før vi holder i Heidiland. Dette er en helt særlig motorvejsrasteplads - den flotteste af sin slags, jeg har set. Som overalt i Schweiz er her pænt og rent - meget rent. Restauranten, som er selvbetjenings, byder på ALT, hvad hjertet kan begære. Alt sammen nytillavet og lækkert - salater, nysmurte sandwichboller, kød stegt efter eget valg etc., etc. Her anvendes kun helt friske og økologiske råvarer. Ikke billigt, men sikken en kvalitet. Toiletterne er også et kapitel for sig. Det koster 1 franc (ca. kr. 4,80,-) at benytte dem, de er store og skinnende med blid musik i baggrunden. Man får en kvittering, som siden kan bruges som betaling i restaurant eller kiosk. Som barn var vores nu voksne søn Anders jo meget optaget af bogen og filmen om Heidi, så vi tilbringer også lidt tid udendørs med at se en lille gang dukketeater om Heidi. Måske ikke særlig smagfuldt, men sjovt og hyggeligt.

Videre med bussen soves der lidt, inden den imponerende del af busrejsen tager sin begyndelse. Nu kommer vi til Alperne - og hvilket skue. Den ene bjergtinde højere end den næste, sne, hårnålesving, brusende vandfald og bratte klippesider. Vi kører igennem flere pas på vejen mod Berninapasset, der fører os ind i Poschiavodalen. Mens Berninabjerget er 4048 m højt passerer hovedvejen forbi i 2250 m højde. Vi har længst passeret trægrænsen og udsigten er imponerende.

Vi gør et enkelt holdt på vejen mod Poschiavo, nemlig ved Morteratschgletscheren, som vi skal besøge senere på rejsen. En bred, imponerende istunge breder sig ned over bjerget. Flot syn - Berninabjergkædens største gletscher arealmæssigt set.

Det bliver sidst på eftermiddagen, inden vi når vores destination, den lille by Poschiavo og hotellet Croce Bianca.

Hotellet er fra omkring 1901. Det drives familien Zanolari. I dag er det sønnen, Claudio og hans kone, der står for driften. Claudio er uddannet efter alle kunstens regler på de fine schweiziske hotelskoler. Hans forældre, der tidligere drev hotellet, er stadig aktive på stedet. Faderen var oprindelig konditor, men da han fik melallergi, slog han sig på hoteldrift i stedet.

Vi får værelse 15 - et stort lyst værelse med masser af plads til at have sine ting. Vi pakker ud og lægger på plads, får børstet rejsestøvet af og klædt om, inden der er en helt kort rundtur i byen og officiel velkomst i hotellets lille hyggelige have. Der serveres lokal hvidvin og æblesaft og små hjemmelavede snacks - det lover godt for spisestandarden.
Poschiavo er en lille by med ca. 3500 indbyggere. En fin lille by med et centralt torv, der er som taget ud af en opera, flere kirker, palazzi, museer, nogle hoteller og en del mindre butikker - alt sammen i små hyggelige gader. Byen gennemskæres af floden Poschiavino, på nuværende tidspunkt er der vældig meget strøm i den Ja, stationen skal da ikke glemmes. Rhätische Bahn - Berninaekspressen - har en af sine stationer netop i Poschiavo, og det tog kommer til at spille en meget central rolle på denne ferie.


Til middagen bliver vi placeret omkring et smukt dækket bord i salen. Menuen er 4 retter -
Aspargescreme/suppe med mandler
Blandet salat med æg
Kalverulle med svamperisotto med safran og grønne bønner svøbt i bacon
Dessertsymfoni - hindbærparfait, yoghurtmousse, frugt, flødeskum omkranset af coulis

Det er bare lækkert, meget indbydende og elegant serveret af vakse og venlige tjenere.


Det bliver ikke sent. Selvom rejsen har været både behagelig og planmæssig, er vi lidt trætte og glæder os til at prøve sengene. Det er lidt skummelt i horisonten, og der falder også lidt regn, så vi er lidt spændte på morgendagens vejr.